Lysets nådegave
om Werner Dresfeldts billedunivers
af Tom Jørgensen, Bachelor i Kunsthistorie, kunstskribent.

Werner Dresfeldts malerier kan man kort karakterisere som naturinspireret abstraktion. Han maler ikke naturen og landskabet, som man ser det i et 1:1- forhold, men som man oplever det. Vel at mærke med farver og former, man genkender fra den ydre virkelighed i modsætning til den konkrete abstraktion, hvor formsproget er bevidst ikke-virkelighedshenvisende .

Vigtigere end disse formelle karakteristika er dog det faktum
at Werner Dresfeldt er en kunstner, for hvem det at lave kunst kan sammenlignes med selve verdens konstante skabelse og genskabelse. Lyder dette meget romantisk, er det fordi Werner Dresfeldt er en meget romantisk kunstner.
For ham er kunst et spørgsmål om bogstaveligt talt at skabe
nye verdener på lærredet eller papiret. Hverken mere eller mindre. En alt -eller -intet holdning, hvor der ikke er plads til
middelmådighed, uærlighed eller dekorativ leflen. Han lægger simpelthen hele sin sjæl i arbejdet.

I modsætning til andre kunstnere med det samme kompromisløse udgangspunkt, som ofte kan virke dystre, melankolske og direkte eskatologiske, synes Werner Dresfeldts billeder lyse og optimistiske. Noget der utvivlsomt skyldes hans grundlæggende livsanskuelse. Skulle man således sætte et stykke musik til hans i forvejen
meget musikalske kompositioner, ville der for undertegnede
ikke være nogen tvivl; det velkendte tema fra Richard Strauss`" Also sprach Zarathustra " . I utallige af hans billeder ser vi en flimrende farvemæssig ursuppe, der pludselig som ved et lynnedslag bliver gennemtrængt af skabelsens materie. I dette maleriske " Big Bang " vises selve det øjeblik, hvor livets byggesten dannes af det form-løse intet og hvor lyset gennemtrænger det tomme mørke.

I det hele taget er det denne lysmetaforik, der gennemtrænger Werner Dresfeldts kunst. Overalt i hans billeder breder det livgivende lys sig, nedbryder barrierer, fjerner forhindringer og lægger sig som et mildt skær over det afklarede landskab. Som et gennemgående tema arbejder
han med livets cyklus som det kommer til udtryk i årstidernes skiften; den frostklare vinter, hvor de første spirer af liv allerede anes, forårets eksplosion af energi, de stille sommerdage og efterårets nedbrydning af det skabte.
Igen med et udgangspunkt, hvor der i modsætning til især megen nordisk kunst ikke lægges vægt på smerten, tabet og
døden, men på livets utrættelige genopbygning og genfødsel
Dur i stedet for mol.

Der er ingen tvivl om , at Werner Dresfeldts billeder vækker
stor glæde hos rigtig mange mennesker. Det skyldes naturligvis, at han rent teknisk kan sit kram, men især at han arbejder på en så èn gang kompromisløs og gennemgribende optimistisk måde, at det er svært ikke at blive smittet af hans begejstring for tilværelsens mangfoldighed af indtryk. Hans billeder  sætter simpelthen
noget i gang i beskueren. De rører os og bevæger os.
Et bedre udgangspunkt kan man ikke få som kunstner.

                                            Tom Jørgensen
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE